Det var på min fødselsdag, og det var da lige til at holde ud at fejre den sådan, vi spiste en hyggelig frokost på Paraa Lodge, med dannebrog på bordet, fødselsdagssang og gaver, og om eftermiddagen tog vi en smuk sejltur på Nilen til Murchison Falls.

Vi sov midt ude i nationalparken i Red Chilli’s rest camp – indtil vi blev vækket af flodhestene, der græssede lige ude foran vores vinduer om natten – en meget speciel og meget høj lyd, der mest af alt lød som noget fra en tegnefilm. Det er et dejligt område at overnatte i, der er bælgragende mørkt om natten, man hører naturens lyde meget tydeligt.

Vores rute med Peter Hersted – vi kørte næsten 3,000 km

Vi landede i Entebbe om eftermiddagen den 9. juni 2010, kørte til hotellet, fik lidt at drikke og sov. Dagen efter kørte vi nordpå gennem Masindi, til Murchison Falls National Park. Det tog hele dagen, men vi så en masse spændende landskaber på vejen, og jeg havde bagsædet for mig selv, hvor jeg kunne ligge og sove, så det føltes ikke som en lang tur.

12. juni 2010 kørte vi videre nordpå til Arua, hvor vi ganske kort krydsede grænsen til Congo. På vejen stoppede vi i Pakwach og besøgte træskæreren Dradri, som laver nogle meget smukke figurer i ibenholt, og stolemageren Albin, der har sit værksted under et træ i mellem hytterne i sin lille landsby. Dradrii bor i en stor landsby, hvor der er tusindvis af børn, og de fulgte alle sammen med for at se hvad disse hvide mennesker mon skulle i deres område, de var søde og nysgerrige, og det var en stor oplevelse at se dem. Vi nåede også til Koboko, hvor Peter har boet, og besøgte nogle af hans venner – Simon der har en gård temmelig langt fra byen og Susan som bor i selve Koboko, to meget forskellige oplevelser, der var spændende på hver deres måde. Vi nåede også til gudstjeneste i Ediofe kirken, det var en stor oplevelse. Der var fuldt hus og der blev prædiket og sunget som var dommedag nær.

Derefter tog vi til Lira, hvor vi også besøgte en række kunsthåndværkere. Blandt andet Caesar og Frederick. Frederick bor i en lille bitte landsby, hvor der vist ikke havde været “Mzungos” – hvide mennesker – på besøg før, og børnene var henholdsvis skræmte og brød ud i gråd eller meget nysgerrige over synet, og skulle lige prøve at røre ved os. Men vi havde et par dejlige timer der. Caesar bor ude i midten af ingenting, det tog flere timer at køre derud, vejene blev til grusveje, grusvejene til stier og stierne mere og mere ufremkommelige. Til sidst punkterede vi i krattet og måtte gå det sidste stykke. Men vi nåede landsbyen og fik en meget smuk modtagelse af syngende kvinder, der blev holdt taler og der blev serveret en god frokost. Desværre kunne vi ikke blive særlig lang tid, jeg ville ellers gerne have oplevet sådan en afrikansk fest, der var flere hundrede mennesker der, og jeg synes det kunne have været sjovt at sove der bare en enkelt nat og deltaget i festlighederne. Men vi skulle jo tilbage til byen inden det blev alt for sent, så vi måtte haste videre.   

Næste stop var Sipi og Sipi falls, som jeg synes var et helt fantastisk sted. Vi boede i de dejligste små rustikke hytter – et rigtigt “honeymoon paradise”, hvor man fra både sengen og bruseren havde den skønneste udsigt over landet.  Der var ingen elektricitet, så man måtte hygge sig i petroleumslampens skær.

Vi gjorde holdt i Jinja, og gik på markedet igen, en dejlig og livlig by.

De sidste dage var vi i Kampala, en varm og hektisk storby – men det var nu også sjovt at se, og vi fik handlet en hel del mere. Det har været skønne og indholdsrige dage hver dag. Vi var et lille sluttet selskab på blot seks personer, og det har været skønt at rejse sammen og med Peter, der bare er helt fantastisk som rejseleder, det har virkelig været en uforglemmelig oplevelse.

De næste 14 dage har vi på egen hånd. Vi starter i Entebbe, ser Zoologisk have, botanisk have og SOS børnebyen, hvor mine forældre har to børn. Derefter går turen til Mbale, hvor vi skal mødes med min bror, svigerinde og niece. Det er der Lilly er fra, og vi skal bo hos hendes mor, og se vores afrikanske familie, det bliver også spændende, er jeg sikker på.

Her er meget sort, for det er en vulkanø, og der er brugt lavasten til at bygge huse, hegn og i nogen grad gader med, men uden for byerne er her også meget grønt og frodigt.  Strandene ser dejlige ud med det hvide sand mod den sorte lavasten og det klare vand, og vandtemperaturen her i juli måned er 21 grader, så det er jo lige til at holde ud. Det er til gengæld temmelig varmt at gå rundt på sightseeing i byerne og op i bjergene, da temperaturen er omkring 30 grader.

Det har været spændende at se de gamle landsbyer og strandene, men selve Jeju city og Seogwipo er ikke noget særligt, synes jeg. Husene er som i Seoul meget forskellige, både i udseende og placering, der virker ikke som om der har været en overordnet plan, og mange af dem er direkte grimme. Desuden er de også fuldstændig overplastret med farvestrålende reklamer, som blinker og drejer rundt i en uendelighed, det kan man efterhånden godt kan blive lidt træt af at se på.

Men jeg fik dykket, og det var dejligt! Det var et totalt begyndersted, men der var meget at se på – farverne er brune og lilla, og der var masser af liv. Fiskene var af forskellig størrelse, form og farve. Fik heldigvis også set et par blæksprutter, hvilket jeg var glad for, de er meget elegante som de svømmer stille og roligt rundt i det fri. Der var nogle kæmpe brandmænd der, de var meget flotte, men det gjorde selvfølgelig lidt ondt at blive ramt af deres tentakler.

Jeg bookede dykningen hos Big Blue 33. Der er flere dykkercentre her på øen, men dette er vist det eneste, hvor de taler engelsk (og tysk). Det var et godt sted, og kan klart anbefales, til det lejede udstyr hørte blandt andet decobøje og computer, det synes jeg er god stil. Big Blue 33′s hjemmeside er http://www.bigblue33.co.kr/

Jeju er kendt for deres women divers, som er gamle damer der free diver ned til 20 meter for at fiske, og på den måde forsørge deres familie. Det var meget spændende at se. Vi så dem også ordne dagens fangst om aftenen, det var ret imponerende, hvad de havde fået med op.

Der er gratis internetadgang rigtigt mange steder, blandt andet på hoteller, cafeer og i lufthavnen. Der er også gratis vand mange steder, så man lige kan tage sig et glas i heden. De offentlige toiletter er okay rene, og der har været toiletpapir alle steder.

Korea er et land, som det er sikkert at færdes i, og her er rart at være. Koreanerne er venlige og hjælpsomme, man skal ikke stå længe på gaden med sit bykort i hænderne, før der kommer en og spørger om de kan hjælpe, og det er selvom nogle af dem knapt nok kan et ord på engelske. På markederne bliver man ikke hele tiden generet af sælgerne, de er stille og rolige, i klar modsætning til de aggresive sælgere man møder andre steder i Asien. Det er helt dejligt, at man kan kigge ordentlig på varerne, og i ro og mag stå og beslutte sig for hvad man vil købe.

Koreansk mad er udemærket, det smager måske ikke af så meget efter europæisk standard, men det serveres altid med en række tilbehør som er henholdsvis surt, salt eller stærkt. Det smager faktisk godt, og så er det sundt, da der ikke er så meget fedt og salt i som i vestlig mad, men man kan dog godt savne en burger efter et par dage *G*

De bruger den samme slags stikkontakter (2-ben) som os, så det gør det med stømmen meget let, man behøver ikke medbringe sine adaptorer.

Jeg har brugt et rejsebureau til at orden mine indenrigsture, og det har været en supergod oplevelse. De ringer og mailer utroligt mange gange for at sikre sig, at man får det man ønsker, men der har heller ikke været nogle problemer efterfølgende. Bureauet jeg brugte hedder Segye Tour – www.segyetour.com, og dem kan jeg klart anbefale.

Har været i Seoul, på Jeju-do Island, i Andong og Gyeoungju. Skal forhåbentlig også til DMZ, men eftersom Nordkorea foretager prøvesprængninger i netop disse dage, er det usikkert om jeg kan komme derop.

Seoul tower er helt klart et besøg værd – især når vejret er godt, så er udsigten fantastisk. The Korean Village lige uden for Seoul er også spændende, her kan man se forskellige koreanske huse, og det kan være dejligt med en dag ude af storbyen.

Paladserne i byen er også gode, men nok ikke helt så fantastiske som i beskrivelsen i brochurerne gør dem til… men okay, sådan er det jo mange steder.

Nationalmuseet var godt, og det skulle krigsmuseet også være, det har jeg dog ikke selv besøgt endnu.