Her er meget sort, for det er en vulkanø, og der er brugt lavasten til at bygge huse, hegn og i nogen grad gader med, men uden for byerne er her også meget grønt og frodigt.  Strandene ser dejlige ud med det hvide sand mod den sorte lavasten og det klare vand, og vandtemperaturen her i juli måned er 21 grader, så det er jo lige til at holde ud. Det er til gengæld temmelig varmt at gå rundt på sightseeing i byerne og op i bjergene, da temperaturen er omkring 30 grader.

Det har været spændende at se de gamle landsbyer og strandene, men selve Jeju city og Seogwipo er ikke noget særligt, synes jeg. Husene er som i Seoul meget forskellige, både i udseende og placering, der virker ikke som om der har været en overordnet plan, og mange af dem er direkte grimme. Desuden er de også fuldstændig overplastret med farvestrålende reklamer, som blinker og drejer rundt i en uendelighed, det kan man efterhånden godt kan blive lidt træt af at se på.

Men jeg fik dykket, og det var dejligt! Det var et totalt begyndersted, men der var meget at se på – farverne er brune og lilla, og der var masser af liv. Fiskene var af forskellig størrelse, form og farve. Fik heldigvis også set et par blæksprutter, hvilket jeg var glad for, de er meget elegante som de svømmer stille og roligt rundt i det fri. Der var nogle kæmpe brandmænd der, de var meget flotte, men det gjorde selvfølgelig lidt ondt at blive ramt af deres tentakler.

Jeg bookede dykningen hos Big Blue 33. Der er flere dykkercentre her på øen, men dette er vist det eneste, hvor de taler engelsk (og tysk). Det var et godt sted, og kan klart anbefales, til det lejede udstyr hørte blandt andet decobøje og computer, det synes jeg er god stil. Big Blue 33′s hjemmeside er http://www.bigblue33.co.kr/

Jeju er kendt for deres women divers, som er gamle damer der free diver ned til 20 meter for at fiske, og på den måde forsørge deres familie. Det var meget spændende at se. Vi så dem også ordne dagens fangst om aftenen, det var ret imponerende, hvad de havde fået med op.