jul
1
Seoul er en kæmpe by, her bor flere end dobbelt så mange mennesker som i Danmark, men der er et veludbygget metronet, og det er relativt let at komme rundt med det. Man skal dog beregne relativt lang tid til transport. Busserne kører også upåklageligt, men skiltningen på de fleste er kun på koreansk, så der skal man lige være opmærksom på hvad det er man skal kigge efter, for at kunne bruge dem.
Seoul tower er helt klart et besøg værd – især når vejret er godt, så er udsigten fantastisk. The Korean Village lige uden for Seoul er også spændende, her kan man se forskellige koreanske huse, og det kan være dejligt med en dag ude af storbyen.
Paladserne i byen er også gode, men nok ikke helt så fantastiske som i beskrivelsen i brochurerne gør dem til… men okay, sådan er det jo mange steder.
Nationalmuseet var godt, og det skulle krigsmuseet også være, det har jeg dog ikke selv besøgt endnu.
[...] været i Seoul, på Jeju-do Island, i Andong [...]